Nyhedsbrev juni 2021.

 

 

 

 

 

 

 
Logo
 

 

 

Dette brev er en tidlig udgave af Juni Nyhedsbrevet for at minde om Generalforsamlingen d.31 maj. Som bilag til brevet vedlægges regnskab mm. Dagsorden er udsendt.

Vi håber så mange som muligt møder op på Strandvangen dels for at se hinanden uden cykeltøj, men også for deltage i debat om klubbens ve og vel. Der vil være kaffe, øl, vand og sprit(til hænderne). Adgang kræver Coronapas og der skal bæres mundbind når man ikke sidder ned.

 

Maj måned har indtil nu været temmelig ustabil med blandet vejr. For mange giver det, når man påfører sig sin ”Lycra” til træningsturen, anledning til overvejelser. ”Skal – skal ikke, Stopper regnen eller hvad”? Nogle gange gætter man rigtigt; solen dukker op på vej til klubhuset og andre gange møder man alene op ved klubhuset i silende regn og spurter hjem igen. Det er vel også en del af charmen ved udendørs sport.

 

Som erstatning for turen syd på til de varme lande, var en gruppe på 12 afsted til Sydvestfyn, hvor vi fik kørt i skønne Svanninge bakker, de fynske alper. I efteråret bliver der traditionelt afholdt motionsløbet Alpetramp i netop det område vi kørte tyndt. Vi havde fire overnatninger så der blev også tid til gode snakke og grin tilsat kaffe, øl, gin og tonic, Skomager Pot og gåture i den lokale natur. Gl. Avernæs diskede op med god service og lækker mad.

Pinsedag var der 5 ryttere der trodsede vejrguderne og kørte rundt i Veddinge bakker på den kommende Tour de France rute med stop på Cafe´ Udsigten.

 

 

Kommende aktiviteter:

  • mandag d.31 maj kl.19: Generalforsamling. Strandvangen 54A.
  • 6.juni: grillhygge efter søndagsturen.
  • 13.juni: tur til Hallandsåsen. Tilmelding på hjemmesiden.
  • 20.juni: søndagstur til Pandekagehuset v. Borup/Dyndet. Evt. senere start, huset åbner kl.12.

Ironmann bliver afholdt søn.d.22/8. Sæt kryds i kalenderen. Vær med til at tjene penge til klubben ved at servicere deltagerne.

Ny udgave af bladet Cykelmotion kan afhentes på generalforsamlingen.

Endnu to nye medlemmer: Morten Fischer og Lars Staack; Velkommen.

 

Venlig hilsen Bestyrelsen

 

 
Logo

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email