IMCC Calpetur – nu uden Corona!
“SkalI så ned og cykle i 40 graders varme?”, lød de vantro spørgsmålfra kolleger da jeg annoncerede en uges ferie et par uger før afgangtil IMCC’s Altea/Calpe tur 2023. På det tidspunkt var hedebølgenover den Iberiske halvø på alles læber. Når dette læses, har defleste nok glemt det igen.
Davi samledes i Kastrup lufthavn fredag aften d. 5. maj, efter at havenydt Danmarks sidste Storebededag med familien, sagde vejrudsigtenfor området i Spanien, at vi kunne forvente dagtemperaturer på22-25 grader og nattemperaturer på 17 grader… noget nær detideelle cykelvejr. Eneste malurt i bægeret var en minimal risiko forregn nogle af dagene, men for at lade sig gå på af 10-15% risikofor regn, skal man være typen der altid ser glasset som halvtomt. Viså glasset som næsten fyldt… minimum 85% chance for fint vejralle dage!
Trodsmangel på flyveledere i Kastrup, kom vi afsted med kun 20 minutters forsinkelse, og ankom næsten planmæssigt til Alicante lufthavn, hvor en bus bragte os helskindet til Hotel Cap Negret. Om bussen havde et slidt styretøj, eller sidevinden påvirkede traileren medvores kufferter, vides ikke, men bussen slingrede en del. Måske var de bare en træt chauffør, men vi kom frem i god behold og blev hurtigt checket ind på hotellet, hvor vi fik en pose med natmad så vi ikke skulle gå sultne i seng.
Alle frygtede vist, at de ville tabe vægt, så der blev fyldt godt på ved morgenbordet før cyklerne skulle afhentes 300 meter henne ad vejen. Cyklerne var klar og indstillet efter de angivne mål. En enkel cykel væltede i butikken, og det skulle senere vise sig, at være mere fatalt end først antaget. Tilbage på hotellet klædte vi om, smurte godt med solcreme på arme, ben og ansigt, og begav os ud på den første tur op mod bjergene ad vejen lige overfor hotellet; -den eneste vej, hvor man kan komme afsted uden at cykle langs meget trafikerede veje igennem byområder. De første kilometer stiger vejen ganske lidt, og efterhånden stiger procenterne. Samtidig begyndte en af cyklernes kæde at skramle mere og mere. “Noproblem, den skal bare justeres… det er pærelet med elektroniskgear…” – hmmm, det var ikke så let. Det viste sig, at da cyklen væltede i butikken, var geardroppet bukket i sådan en grad, at vi ikke turde forsøge at rette det. 14 cyklister blev til 13 på denne tur. Cyklen blev repareret og klar til næste dag.
Idet hele taget oplevede vi god service fra cykeludlejningen, TopBikesRental. En punktering med en flænge i dækket samt et hjul med en knækket eger blev hurtigt fikset ved udskiftning af hjulene og et tjek af at gearjusteringen var i orden. Alt, uden beregning.
14ryttere af forskellig kaliber kan være en udfordring, og det kræver klare aftaler at gennemføre fælles ture uden problemer. I den sammenhæng må vi betegne ugen som vellykket. Kun en enkelt gangkørte en rytter på mellemhånd lige ud, hvor der skulle have være drejet til højre. Heldigvis er mobiltelefonerne opfundet, og medsimple landkendinger, som “jeg står lige ved et højhus” (der var kun omkring hundrede af dem), lykkedes det at finde sammen igen.
De fleste ture blev kørt efter de gode træningsprincipper. D.v.s.stille og rolig kørsel på transportstrækninger, og i eget tempo(gerne fuld gas) til toppen eller hvor vejen deler sig, hvor der samles op og sikres at alle er med og kommer den rigtige vej. Nedkørsler i eget tempo med god afstand. Nogle af dem var tekniskkrævende, andre gav mulighed for høj fart.
Når man ser modkørende på vej ned ad et bjerg, og deres knoer er hvide og fingrene griber krampagtigt om bremsegrebene, og man samtidigtrykker febrilsk på skiftegrebene i håbet om, at der er endnu et gear, ved man, at det er stejlt. Det oplevede vi på anden dagens tur med en 5km stigning med gennemsnitlig stigningsprocent på 8, men pænt lange strækninger på 14 og 17%, hvor mange af os måtte stå af og trække cyklerne.
Blandt andre bemærkelsesværdige ture kan nævnes:
-
- en strækning på ca. 1km med grus og stenbelægning a’la Paris-Rubaix, som heldigvis gik opad… den havde ikke været sjov som nedkørsel, men var sjov at afprøve proffernes gode råd om blot at skifte et gear op og træde igennem
- hviledagen (onsdag) der blev til køredag, fordi der var risiko for regn fredag. De fleste kørte blot en kort tur, mens 4 af os kørte lidt længere. Det var på den tur vi fandt den lille hyggelige vej, som førte os udenom den meget kedelige og trafikerede hovedvej, som vi allerede havde kørt på et par gange. Fredag kørte alle 14 denne nye vej. Der blev talt om at studere kortene inden næste rejse, da der formentlig findes flere sådanne alternativer til de store, kedelige veje.
- turen hjem fra fredagens frokost i regnvejr. Vi havde fulgt de gode råd om at køre ned fra bjergene inden kl. 14:00 da der var regn på vej. Vi besluttede at spise frokost ved en marina 3-4 km fra hotellet da vejret stadig var fint. Regnen kom imidlertid samtidig med maden, så de sidste 3-4 km af årets Calpe-tur blev våd og kold; – og for nogle af os, årets første regnvejrstur
Ellers forløb dagene efter det samme skema. Et gigantisk morgenmåltid; cykle et par timer; kaffe/Cola pause; cykle endnu 1-2 timer; frokost; lidt mere cykling; kaffe/Cola pause; hjem til endnu en kop kaffe eller fadøl; et gigantisk aftenmåltid; måske en kop kaffe at slutte dagen på; en god nats søvn, og så forfra igen. Der var dog også tid til en slentretur langs strandpromenaden, og til den gamle by, samt lidt shopping.
Undervejsblev der talt en del om forskelle og ligheder med Mallorca, og konklusionen er nok, at begge ture har hver deres charme. Prøv det selv, hvis du har mulighed og interesse for cykling i bjergrigt terræn i foråret.
