Nyhedsbrev december 2022

 

 

 

 

 

Logo

 

 

Julen nærmer sig og så er det tid til vores traditionelle julebanko med gløgg og æbleskiver. Denne gang i vores klubhus på Bredekærgård. Der er fine præmier på 1.række, 2.række og hele plader. Præmier en hver cykelrytter vil blive glad for. Meld dig til på Min Forening af hensyn til indkøb og bordopsætning.

Trods blæst, regn og kulde bliver der stadig kørt på cykel. Gravelholdet har blandt andet været en tur i Bistrupskovene omkring Gyldenløveshøj og Bageren i Lejre. En tur med flotte efterårsfarver og mange forskellige slags underlag; asfalt, grus, græs, bøgeblade, rødder mm. Særligt en meget lang skovvej der var opkørt af skov maskiner trak ”søm” ud, men vi klarede også den i god stil.

Obs!

Som noget nyt vil vi forsøgsvis også køre et Gravelhold på D-hold niveau om lørdagen. Søndagsholdet er godt besøgt og nogle synes det indimellem går for stærkt. Derfor prøver vi at starte et hold allerede på lørdag d.26/11 kl.10 fra klubhuset. Man kan godt køre med begge dage(også på MTB), men lørdag vil foregå på D-holds præmisser. Lars Aarup er holdleder på lørdag.

Vi forsætter som hidtil med søndagsholdet kl.10 fra klubhuset.

Klubtøj på lager: Ale´ 1.stk.Kort ærmet jersey str.L (776,25kr), Ale´ 1.stk.Bibshorts str. M og L (787,50kr) til gammel pris. Hvis der er interesse for flere nyindkøb, bliver det pga inflation nok til nye priser og der skal bestilles mindst 5 enheder af hver vare. Behov for nye bestillinger undersøges til næste klubaften.

 

Sæt kryds i kalenderen:

 

  • Mandag 5/12. Klubaften. Julebanko.
  • Mandag 6/2 2023. Generalforsamling.

 

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Print Friendly, PDF & Email