Nyhedsbrev 8.januar 2021.
Godt Nytår til alle.
Nyhedsbrevene kommer efterhånden lidt hyppigere end normalt, men endnu et corona benspænd er dukket op. En muteret virus er årsag til at regeringen og myndighederne er kommet med en række tiltag i lyset af, at antallet af corona-smittede stiger. Det har betydning for alle idrætsforeninger.
Restriktionerne blev skærpet på et pressemøde 5. januar, blandt andet fordi den meget smitsomme britiske corona-variant breder sig.
Skærpede restriktioner i alle kommuner
I alle kommuner vil der blandt andet være følgende restriktioner, som foreløbig gælder til og med 17. januar:
Al indendørs idræt lukkes ned
Forsamlingsforbuddet er på max 5 personer uanset alder
Udendørs idræt kan fortsat gennemføres, når de øvrige retningslinjer følges.
For os i IMCC betyder det at vi må dele os op i grupper hvis flere end fem møder op ved klubhuset og holde 2 meters afstand til hinanden.
Ishøj kommune har bedt os oplyse følgende: I disse dage danner Kulturium Biograf ramme om testcenter i perioden fra 4. januar til 17. januar, alle dage inklusiv weekenderne fra 10-16. Biografen er placeret i Ishøj Bycenter, Ishøj Østergade 28. Der er ingen tidsbestilling og man kan blot møde op. Ventetiden afhænger naturligvis af hvor mange der kommer, men foreløbig er det gået meget hurtigt for de som har været forbi.
Vores Generalforsamling d.8/2 kan ikke gennemføres pga flg,: Fra 6. januar 2021 kl. 12.00 ændres forsamlingsbekendtgørelsen, så der ikke må være forsamlinger, hvor der er flere end fem til stede på samme sted og tid, og der er ikke længere en særregel for siddende forsamlinger. Det betyder i praksis, at en fysisk generalforsamling i en idrætsforening ikke holdes i januar og februar (kilde:DGI).
Bestyrelsen mødes på Teams d.11/1 og derefter melder vi ud hvornår GF forventes at kunne afholdes.