IMCC nyhedsbrev juni 2026
Sommeren er over os, med godt vejr – næsten altid. Der er derfor god gang i træningen og en række spændende aktiviteter venter os de næste par måneder.
Nyt træningstilbud
Vores traditionelle træninger tirsdag og torsdag kl. 17:30 og søndag kl. 9:00 fortsætter selvfølgelig.
Men hvis du har tid om formiddagen – og det har mange af vores medlemmer efterhånden – har vi et nyt tilbud til dig; træning onsdag kl. 10:00. Vi mødes som sædvanlig ved Ishøj Teater og sætter holdene efter antal deltagere og disse ønsker.
Første gang bliver onsdag den 17. juni. Der bliver de to første gange tilmelding via Min Forening, og derefter håber vi det er blevet så meget vane, at vi bare møder op.
Træningen vil køre som forsøg over sommeren og vil blive evalueret i efteråret.
Hedeboløbet 21. juni
Der er i skrivende stund 10 tilmeldte på 95 km og 5 på 55 km. Så skynd dig at tilmelde dig dette traditionsrige løb på Min Forening – og senest 19. juni.