Som I måske allerede ved har regeringen og Mette Fredriksen forlænget gældende restriktioner til og med d. 13.april, anden påskedag. Altså ingen fælles ture med IMCC fra klubhuset indtil denne dato.
Desværre er alle træningsture sydpå også blevet aflyst og det er til at få abstinenser af; ingen Cafe´ stop, ingen fadøl, ingen bjerge med skønne udsigter og forsat hvide ben. Vi må håbe der bliver mulighed for cykelrejser i fremtiden. Det gør der!
Vejret har været godt det sidste stykke tid og vejene har været tørre. Forhåbentlig har I kørt nogle gode, men kolde soloture, så formen ikke bliver til sofaform. IMCC opfordrer jer til at følge DCU´s anvisninger på Face Book:
På baggrund af den igangværende debat og flere henvendelser om manglende forståelse for situationen skærper Danmarks Cykle Union nu sine opfordringer:
Danmarks Cykle Union opfordrer indtrængende til ikke at træne i grupper – hverken på landevej eller i skoven!
Træning bør kun ske alene eller med ens nærmeste – og med stor afstand til hinanden.
Træning på egen hånd er stadig en god idé, hvis man husker at vise hensyn og i øvrigt følger myndighedernes vejledninger, og man skal fortsat undgå ekstremt udmattende træning – og lad være med at spytte eller snyde næsen på vej eller sti!
Vis hensyn, pas på hinanden og stå sammen – hver for sig!
Vi, i IMCC glæder os til at køre nogle gode ture sammen når disse Coronatider er overstået.
Venlig hilsen Bestyrelsen.