For 25 år siden gennemførte en flok motionscykelryttere fra Ishøj, Sjælland Rundt cykelløbet, og det blev starten på Ishøj Motion Cykel Klub. Den gang var Dan Frost idrætskonsulent i Ishøj Kommune, og det var hos ham man havde søgt rådgivning om træning og forberedelse til et sådant 320 km cykelløb. Efter Sjælland Rundt var gennemført, var det naturligt at fortsætte træningen, og med Dan Frost som en af drivkræfterne blev der indkaldt til stiftende generalforsamling, og i efteråret 1990 – mere præcist d. 9. oktober – var Ishøj Motion Cykel Klub en realitet og havde 43 medlemmer.
På den baggrund kan vi prale af, at vi allerede inden vores officielle 25 års fødselsdag er i gang med den 26. sæson. Ligesom børn starter i skolen i nulte klasse før den egentlig skoleundervisning starter, havde vi en nulte sæson før vores første sæson som etableret forening.
Oprindeligt var klubbens navn stavet på dansk. d.v.s. Klub med K
Men da logoet blev designet, forudsatte det, at klub blev stavet med C.
Den ændring afspejles på vores jubilæumstrøje, hvor begge stavemåder fremgår. Trøjen var egentlig ikke planlagt sådan. Men vi synes det er fint, at denne flig af klubbens historie er foreviget på jubilæumstrøjen, selvom det i første omgang var en fejl, som først blev opdaget da vi stod med trøjerne i hånden.
Det er som om de højere magter vil os det godt. Eller også er vi bare gode til at udnytte det positive i situationen.
Ligesom det er nyttigt at være positiv, er det vigtigt at huske sine rødder og oprindelse. Det gælder både for mennesker og for en forening som IMCC. Og det er ikke bare et spørgsmål om klub staves med K eller C, men et spørgsmål om den ånd og idé, der gjorde os til det vi er. Noget fremgår af navnet, nemlig at vi er en motionscykelklub. Men det er et stort begreb, fordi al cykling som ikke er transport eller konkurrence, kan jo betegnes som motionscykling.
IMCC blev stiftet af den slags motionister, som var noget mere ambitiøse og sportslige end gennemsnittet, og med en top-idrætsmand som Dan Frost, som medstifter, var det oplagt at planlægge træningen efter de samme principper som profferne. Det har vi holdt fast i, og det har licensryttere også haft glæde af tidligere i klubbens historie, hvor licensklubberne i området var mindre aktive på træningsfronten end i dag, og nogle af licensrytterne derfor valgte at træne i IMCC, som tilbød god og effektiv træning, og samtidig et godt kammeratskab.
Det medførte også at IMCCerne hurtigt blev nogle af de stærkeste og hurtigste motionscykelryttere på vestegnen. Det var som regel en IMCCer, der satte hurtigste tid på de motionscykelløb, hvor der var tidstagning. Det førte efterhånden til at andre klubber og løbsarrangører i deres løbsinvitationer opfordrede til at, nu skulle IMCC altså have noget modstand.
Det fik vi; – og når vi i dag deltager i f.eks. Roskilde Holdmatch må vi erkende, at Ishøj-dominansen er noget mindre end den var i de første år. Dog er vores old-boys hold ubesejret igennem de seneste 3 år. Det kan vi bl.a. takke et af de oprindelige medlemmer for. I en 25 år ældre udgave, er han stadig den stærkeste på holdet. … vi vender tilbage til de oprindelige medlemmer lidt senere… og bliver ved Ishøj dominansen…
For vores damer har i særklasse domineret. Vi vandt bl.a. Roskilde Holdmatch Dame-pokalen til ejendom hele 2 gange. D.v.s. at vores damer 2 gange, 3 år i træk vandt løbet. Damepokalen er for 4-personers hold, men vores damer har også udmærket sig ved at stille med det første 10-personers damehold i Roskilde Holdmatch; – og vi har i mange år stillet med store hold i Tøserunden.
I det hele taget er klubbens historie præget af, at der har været stærke og dygtige kvinder med. Det gælder ikke blot ude på cyklerne men også på holdleder-, udvalgs- og bestyrelsesposter, samt i høj grad også som menige medlemmer, og som frivillige når der er opgaver, der skal udføres.
I årenes løb er det blevet mere og mere populært at dyrke motionscykelsport. Det ses også på de mange nye klubber, der er opstået, og som på alle planer har givet os konkurrence, men også flere arrangementer at deltage i.
Men det ses og bemærkes også ude på landevejene, hvor de trafikale udfordringer flere steder bliver større og større. Heldigvis oplever vi sjældent de kedelige episoder, der bl.a. berettes om i Nordsjælland. Men det skyldes måske også, at vi lægger stor vægt på at opføre os ordenligt ude på vejene.
Respekter de andre, og de respekterer som regel dig…
Med vores farverige – vi kalder det trafik-sikre – klubdragt, er det også nødvendigt med god opførsel, fordi det er så nemt at genkende os.
Igennem årene har vi haft lige så mange klubtrøjer som formænd – og det er 4 af hver. De første 2 trøjer er dog fra de første år, hvor man i første omgang valgte standard cykeltøj og fik påtrykt logo, men hvor designet så udgik af produktion. Til 1998 sæsonen kom den tredje trøje, samt bukser med klubnavn påtrykt. Året forinden afløstes den første formand – Jan Olsson – af Jan Friedl, efter han havde været kasserer i en årrække.
I 1999 blev den tredje formand – Per Riddervold – valgt. Såvel formand som klubtrøje holdt de næste 10 år. Dog blev sorte bukser undervejs erstattet af blå.
Da jeg i 2009 blev valgt som den kun fjerde formand, var det mig magtpåliggende at bevare de gode værdier, men samtidig forny klubben.
Som et synligt og symbolsk bevis på fornyelsen, lavede vi i år 2010 et – synes vi selv – loyalt re-design af klubdragten, så den blev mere tidløs, strammere i linjerne, men på afstand ligner den gamle, og stadig er ligeså let genkendelig, – og nu er vores helt eget design.
På samme måde har vi forsøgt at forny klubben uden at sætte noget over styr og uden at miste de gamle medlemmer. Processen med fornyelse handler også om løbende tilpasning til sådan som verden ser ud i dag.
Et trykt klubblad blev erstattet af hjemmeside og nyheds e-mails, og senere suppleret med Facebook. Men vi har holdt fast i et års-skrift, og jeg håber at det lykkes at udgive et ligeså flot jubilæumsskrift i år, som ved vores 20 års jubilæum.
Medlemskab af DCU er suppleret med et DGI medlemskab for at udnytte det fokus på motionscykling, som DGI har haft de seneste år, og som nu er udmøntet i et formelt samarbejde med DCU.
Uddannelse af holdledere er opgraderet fra at sende et par stykker på kursus hvert år, til at vi afholder et kursus i klubben for hele holdlederkollektivet.
Træningsture til Hallandsåsen foregår nu i egen (lejet) bus, hvilket betyder at mange flere deltager.
Vi har en venskabsklub på Bornholm, som vi bl.a. arrangerer Mallorca-tur sammen med, og hvor medlemmer af og til gensidigt besøger den anden klub, og bliver godt modtaget.
Det var blot nogle af fornyelserne. Og der er stadig plads til – og sikkert behov for – mere fornyelse. Men – og det er noget, jeg håber, bliver skrevet ned til de fremtidige bestyrelser – aldrig på bekostning af klubbens oprindelige kerneværdier og kultur, som er opbygget og vedligeholdt igennem de første 25 år. På den måde vil vi også om 25 år have en Ishøj Motion Cykel Club, som udfylder en tilsvarende plads i det samfund vi har på det tidspunkt.
Foreningens formålsparagraf handler ikke kun om cykling, men også om social sammenkomst, samt om – med udgangspunkt i cykling, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og det omgivende samfund.
I den henseende har vi deltaget i samarbejde med øvrige vestegns- og sjællandske motionscykelklubber om den løbsserie, som nu hedder DGI-cup powered by Skoda. Det har vi gjort, både for at imødekomme dem som gerne vil køre rigtige cykelløb uden at skulle tegne licens, og samtidig med henblik på at de sociale cykelsport relationer udbygges.
Vi har også engageret os i kommunens initiativ ”Cykling uden alder”, hvor vi har såkaldte piloter, som cykler ture på rickshaw cykler med kommunens ældre borgere. Det samarbejde, som også rækker ud til andre cykelprojekter i kommunen, vil vi gerne gøre mere ud af i fremtiden.
Vi er med i Ishøj Idrætsråd, hvor vi også var med til at stifte Ishøj Foreningsfitness, hvor vores medlemmer har dyrket vintertræning, i form af styrketræning og indendørscykling, de seneste par vintre.
Inden det bliver vinter igen, har vi dog flere meget vigtige arrangementer.
På næste søndag afvikles vores årlige gensidige sponsor-arrangement. Vi sørger for at Copenhagen Ironman deltagerne får vand og energi ved Langelinie under den afsluttende maraton løbetur, og til gengæld får vi en økonomisk indsprøjtning, som overgår det, vi tidligere har været i stand til at skrabe sammen ved at sælge reklameplads på vores klubtøj. Det betyder at vores klubdragt i dag kun reklamerer for Cykelgården i Greve, som i mere end 10 år har sørget for, at vi har gode priser på højkvalitets cykeltøj, samt et lager af tøj, og et sted medlemmerne kan købe basiskollektionen året rundt.
I år har det været en ekstra stor udfordring at skaffe frivillige til dette sponsor-arrangement, fordi næste søndag også er dagen, hvor ca. 25 IMCCere drager afsted på vores 25 års jubilæumstur. Det er en coast-to-coast tur i Pyrenæerne – fra Biscaien til Middelhavet – som er arrangeret i samarbejde med Dan Frost. Turen blev planlagt allerede sidste forår, sådan at alle har haft mulighed for at forberede sig; – at træne det nødvendige, sikre sig familiens opbakning, og spare sammen til billetten.
Sidst i september afslutter vi sommersæsonen med klubmesterskab og standerstrygning. Men vi fortsætter med at cykle vinteren igennem. Både på landevej, i skoven på MTB og indendørs – bl.a. i den virtuelle verden i vores klubhus med 2 såkaldte virtual reality trænere.
Det er sådan man holder sig i god form, og selv efter 25 års medlemskab kan være blandt de hurtigste i klubben. Dermed er vi – som jeg lovede tidligere – tilbage ved de oprindelige medlemmer. Vi vil gerne hylde de nuværende medlemmer, som har været med i alle 25 år. Begge har trukket et stort læs i klubbens ungdom, som henholdsvis formand og næstformand samt redaktør.
Lad os give Jan Olsson og René Hemmingsen en stor hånd… (samt et par flasker vin og en buket blomster overrakt af 2 skønne kyssepiger)
Og så vil jeg bede alle IMCCere om at klappe jer selv og klubkammeraterne på skulderen. Det er jer, der gør klubben til det den er.
Og til slut vil jeg bede alle, hjælpe mig med at udråbe et leve for IMCC…
