La Marmotte 2018

Fredag d. 29. juni var vi 6 mand fra IMCC der kørte til Bourg -d’Oisans i de franske Alper. Vi kørte fra Ishøj kl. ca.18. køreturen forløb uden problemer, og 20 timer senere var vi fremme på campingpladsen, hvor vi skulle bo i en fin hytte.

Efter udpakning ville vi lige trille en tur. Det blev til 37 km med 840 Hm. Uden søvn natten før og uden ordentlig mad, blev det en temmelig udmattende tur.

Søndag ville vi så bestige Alpe D’Huez. Det gik meget bedre end dagen før. Alle kom op og de obligatoriske billeder blev taget på toppen. Næsten nede igen kendte jeg en god lille omvej over Auris. Som jeg huskede den var den næsten flad. jeg huskede forkert!
Men en smuk tur var det.
Det blev til 61 km med 1580 Hm.

Mandag skulle Col Croix de fer besejres. Jeg måtte indse at formen ikke var som i 2012 hvor jeg sidst kørte la marmotte. Jeg vendte om ca 10 km oppe. senere fandt jeg ud af at også Rene var kørt ned inden toppen var nået. Morten, Jan, Herluf og Palle klarede turen i fin stil.

Tirsdag delte vi os i 2 hold. Morten. Rene og jeg kørte til Col de Ornon, mens Palle, Herluf og Jan tog den stejle vej op til les 2 Alpes. Jeg kom godt igennem og troen på at jeg kunne gennemføre var ved at vende tilbage.
Jeg havde set at man i byen kunne leje Giant el racercykler, og jeg ville benytte lejligheden til afprøve det.

Onsdag kørte vi i bil til Saint Michel de Maurienne. Vi ville prøve col de telegraph, efterfulgt af col Galibier. Jeg havde ikke problemer med at køre fra de andre på min Giant. Det er stadig hårdt da man skal træde til for at der var strøm nok til begge bjerge. Lader men cyklen gøre alt arbejdet kommer man ikke engang op ad det første bjerg. Cyklen har 4 niveauer fra ECO til POWER. Selv i ECO kunne jeg holde 15-20 km/t på en 8% stigning.
Mod toppen af Galibier prøvede jeg at sætte den i POWER. supersjovt at overhale andre cykler med ca. 30 km/t 
De andre 5 var super godt kørende, og nåede alle toppen.

Torsdag var hviledag.

Fredag og lørdag trillede vi fladt i et par timer.

Søndag morgen skulle slaget stå. La Marmotte: 174 km med 5000Hm.
Jeg kom godt i gang. Col Glandon gik i roligt tempo, og toppen blev nået. derefter en fin nedkørsel og ca 30 km fladt. Så var turen kommet til Telegraph. Halvvejs oppe fik jeg en let krampe, men fortsatte i rolig fart. krampen kom tilbage og jeg besluttede at jeg ville stå af i Valloire. Da jeg kom til depotet mødte jeg Morten, og jeg valgte a køre videre. Halvvejs oppe ad Galibier var kramperne så slemme at jeg kun kunne køre 100 m ad gangen.
Det blev så enden på mit Marmotte i år..
Jeg blev kørt med fejebladet tilbage til Bourg.

De 5 andre kom alle i mål på Alpe d’Huez. 
Superflot kørt.

Stort tak til Rene L, Morten, Palle S, Jan F og Herluf for en dejlig hård uge i fantastisk selskab.

Print Friendly, PDF & Email